
Af Jesper Storgaard Jensen
Napoli er en utroligt fascinerende by, der mere end nogen anden i Italien, kan betragtes som en levende og evigt pulserende metafor for det berømte koncept om ”miseria e nobiltà ” – forfald og adel, fattigdom og velstand, beskidthed og en skinnende overflade, forbryderisk og generøs. Titlen ”Miseria e nobiltà” stammer fra den berømte film af samme navn, fra 1954, med Totò og Sophia Loren i hovedrollerne, naturligvis henlagt til Napoli.
Der kunne skrives tusind ting – og flere endnu – om Napoli, hvilket et hav af forfattere allerede har gjort. Dette korte og særdeles beskedne skriv har således ingen ambitioner om at bidrage med noget nyt endsige væsentligt om Syditalien hovedstad.

I denne artikel stiger vi derimod ned i byens undergrund, hvilket kan forstås på mere end en måde. Lad os starte med byens metro, der ikke blot er et transportmiddel, men også et enestående kunstnerisk projekt, der er i stand til at forvandle en togtur til en overraskende æstetisk oplevelse. Kunstprojektet, der går under navnet “La Metro dell’Arte” (Kunstmetroen), blev lanceret tilbage i 2001, og i de senere år er i alt 13 metrostationer blevet udsmykket af en række kendte kunstnere.
Nogle af disse navne er bl.a. fotografen Mimmo Jodice, Jospeh Kosuth, Mario Merz, Katharina Sieveding og mange andre. De har alle skabt rum, der både overrasker og inspirerer de rejsende og som repræsenterer en harmonisk fusion mellem arkitektur, samtidskunst og byens historiske identitet.

Nogle af de stationer, hvor man vil kunne nyde kunstværkerne, er Quattro Giornate, Materdei, Vanvitelli, Museo, Dante, Toledo, Università m.fl.
Hver station fortæller sin egen historie gennem farver, materialer og installationer. For eksempel kan man opleve lysinstallationer, mosaikker og skulpturer, der spiller sammen med rummets form og funktion. Denne opmærksomhed på detaljer gør, at metroen ikke kun er et sted, man passerer igennem, men et sted, der lægger op til både beundring og forundring.
Projektets skønhed ligger også i dets evne til at demokratisere kunsten. I stedet for at være begrænset til museer og gallerier er kunsten nu tilgængelig for alle – pendlere, turister og lokale borgere. Det skaber en daglig kontakt med et kreativ udtryk, som er i stand til at berige selv de mest rutineprægede pendlere og rejsende.

Desuden bidrager metroens kunstneriske udtryk til at styrke Napolis kulturelle identitet. Byen, som i forvejen var rig på en lang historie og tradition, får gennem dette projekt en ekstra dimension, en moderne dimension. Fortid og nutid mødes. Endelig skal også fremhæves, at byens metrokunst er et bevis på, at funktionalitet og skønhed ikke behøver at være modsætninger. Tværtimod kan de sammen skabe rum, der ikke kun opfylder praktiske behov, men også taler til vores ønske om æstetik.
Det underjordiske Napoli
Besøget i undergrunds-Napoli slutter dog ikke her. For endnu en underjordisk attraktion ligger på lur, nede i dybet, 45 meter under jordens overflade. Ned ad en lang trappe. For en stund lader mand sig omfavne af mørket indtil et lys pludselig dukker op igen. Så kan man konstatere, at også her, under byen, findes en anden by. Ok, måske ikke en decideret by men så i hvert fald et utroligt system af underjordiske gange, der tilsammen angiveligt skulle måler næsten 400 km.

Det underjordiske Napoli byder på atmosfære og mange historie. Byens indre blev i sin tid, for tusindvis af år siden, brugt til at forsyne store del af byen med byggematerialer. Store tufblokke blev hugget ud og hejst op til byens overflade for at blive ekspederet videre til forskellige byggeprojekter.
Romerne fortsatte denne tradition og udbyggede samtidig undergrunden med vandledninger og cisterner, som skulle hjælpe til med vandtilførslen til byen. På den måde skabte de de underjordiske gange og akvædukter, som skulle forsyne byens befolkning med vand og således også være et værn imod tørke.

Senere, under 2. Verdenskrig, søgte byens befolkning ind i undergrundet, når der blev kastet bomber over byen.
I dag er Det Underjordiske Napoli er must see-besøg, hvor man gennem de fem kvarter, som et besøg typisk varer, får et fint indblik i den del af byens historie der ligger under jorden, fjernt fra byens hektisk pulsslag.
Info vedr. det underjordiske Napoli:
www.napolisotterranea.org/