Min måske største fortrydelse i livet er, at jeg relativt sent fik øje på skønheden i at skrive. I mange år havde jeg som journalist været vant til at have x antal ord eller karakterer til rådighed, når jeg skrev en artikel til en bestemt avis eller et givent magasin. Med bogskrivning – som jeg for alvor startede på omkring 2019 – fandt jeg pludselig en frihed, som jeg ikke tidligere havde kendt – en frihed, der lå i form og stil og længde.
Når du giver dig i kast med et nyt projekt, fremstår det hvide papir eller den hvide side på din computerskærm ikke kun som en side i en fremtidig bog men i lige så høj grad som en metafor for frihed. Du kan frit bestemme – med et sprog og i en stil du selv vælger – hvordan den hvide side skal ”snavses til” med de sorte bogstaver.
”Hvorfor skriver du”? er et spørgsmål, der er blevet stillet til mange forfattere. Lad os se, hvad nogle af dem siger:
Joan Dideon, amerikanske forfatterinde, 1934-2021
”Jeg skriver for at finde ud af, hvad jeg tænker, hvad jeg betragter, hvad jeg får øje på, og hvad alt dette betyder”.
Italo Calvino, italiensk forfatter, 1923-1985
”Jeg skriver, fordi jeg ikke var specielt beriget vedr. handel, jeg var ikke god til sport, og jeg var ikke begavet til så mange andre ting. Ja, faktisk var jeg lidt … for nu at sige det lige ud (som Sartre sagde) … ”familiens idiot”. Generelt er den, der skriver, en person, som blandt de mange ting, han forsøger at udrette, er at sidde ved et bord og trække ting ud af eget hoved og kuglepen, idet han har fundet ud af, at han på en måde han kan realisere sig selv og kommunikere med omverdenen”.
Shalom Auslander, amerikansk forfatter, 1970-
”For at undgå at slå mig selv og/eller andre ihjel. Indtil videre virker det. Indtil videre”.
Ken Follett, walisisk forfatter, 1949-
”Når jeg vågner om morgenen, er det første, jeg tænker på, at skrive den næste scene i min bog. Det er det, jeg nyder mest. Det er dejligt at hellige sig noget, som man ved, at man er god til. Jeg nyder at skrive, men »nyder« er et ord, der ikke fuldstændigt dækker følelser, der vækkes når jeg skriver. Det at skrive fascinerer mig. Det involverer hele mit intellekt, alle mine følelser og omfatter alt, hvad jeg ved om verden og om, hvordan mennesker fungerer. Det er alt sammen en del af den udfordring der er at forsøge at fange mine læsere. Mit arbejde med at skrive opsluger mig fuldstændigt”.
Adam Haslett, amerikanske forfatter, 1970-
”Jeg skriver for at kunne rejse i andre menneskers liv”.
Patrick McGrath, britisk forfatter, 1950-
”Jeg skriver for at give en form til min fantasis kreationer, som ellers ville dø i stilhed og mørke”.
Amélie Nothomb, belgisk forfatterinde, 1966-
”Jeg bliver af og til spurgt om, hvorfor jeg valgte at skrive. Jeg valgte det ikke. Det er det samme som at blive forelsket. Man ved, at det ikke er en god idé, og man ved ikke, hvordan man kom dertil, men man er i det mindste nødt til at give det en chance. Man bruger al sin energi, alle sine tanker og al sin tid på det. At skrive er en handling, og ligesom kærlighed er det noget, man bare kaster sig ud i. Man ved ikke, hvordan man helt konkret skal bære sig ad, for der findes ikke en brugsvejledning, så man må blot finde på en løsning, en løsning som fører til succes”.
Og sådan kunne man i øvrigt blive ved med at finde forskellige udtalelser fra forfattere, der giver os et indblik i deres motiver til at skrive.
Well, hvis jeg selv fik stillet samme spørgsmål – ”Hvorfor skriver du”? – ville mit svar umiddelbart være:
”Jeg skriver for at overleve og for at finde min plads i verden”.